Amerikansk forretningskultur vs dansk forretningskultur

Fire vigtige forskelle

Amerikanere og danskere sætter i lige grad pris på at opnå erhvervssucces, men der er vigtige forskelle mellem amerikansk forretningskultur og dansk forretningskultur.

Den vigtigste forskel er den vægt, der lægges på tillid i dansk kultur og på danske arbejdspladser. Danmark er et lille land, hvor mange kender hinanden, og det er let for danskerne at opbygge tillid til hinanden. I forretningsverdenen betyder det mindre overvågning og mindre registrering.

Amerikanere har brug for alle deres optegnelser i tilfælde af et søgsmål, men at sagsøge hinanden er meget mindre almindeligt i Danmark end i USA, så danskere i den private sektor ofrer mindre tid på at dokumentere deres aktiviteter.

Forskel 1

Ansættelse af “hele personen” vs. ensartede ansættelsesprocesser i forretningskulturen i Danmark og USA

Den relativt lave forekomst af søgsmål i Danmark betyder, at ansættelsesprocessen er meget anderledes end i USA.

Danske virksomheder siger, at de ønsker at ansætte en “hel person”, og derfor er indledende jobsamtaler typisk uformelle, og de kan omfatte ansøgerens hobbyer og personlige fortid.

Den slags samtaler kan amerikanske virksomheder ved lov ikke afholde. Deres personaleafdelinger har sammensat stramme lister med spørgsmål og tests, der skal fokusere udelukkende på ansøgerens evne til at udføre arbejdet. Disse spørgsmål stilles til alle ansøgere for at sikre, at der ikke sker diskrimination på grund af race eller religion.

Amerikanere oplyser ikke deres alder, og arbejdsgivere må ikke spørge, ellers kan de risikere at blive sagsøgt for aldersdiskrimination. De kan naturligvis gætte sig frem. I Danmark er en persons alder en del af personnummeret, så der er ingen hemmelighed der.

Forskel 2

Forskellige måder at kommunikere på

I bogen Working with Americans: Tips for Danes [Tips til danskere om at arbejde sammen med amerikanere] pointerer Kay Xander Mellish, at danskere og amerikanere har meget forskellige måder at kommunikere på. Denne forskel i stil kan medføre misforståelser mellem kolleger eller mellem kunder og leverandører.

Amerikanere er vokset op med megen ros og opmuntring og forventer derfor at modtage positive tilbagemeldinger. Det er vigtigt at undgå negativitet, og at være en “negativ person” er noget af det værste, man kan være i en amerikansk kulturel sammenhæng.

Hvis kritik ikke kan undgås, forventer amerikanere som regel at få den efter “sandwich-metoden”.

Først skal den person, der udtrykker kritikken, komme med et stykke blødt brød og forklare, at han eller hun godt ved, at medarbejderen gør sit bedste. Så kommer fyldet – hvad er utilfredsstillende? Til sidst afsluttes samtalen med endnu et stykke blødt brød i form af positive forventninger angående medarbejderens fremtidige præstation.

Danskere er mere direkte i deres forretningskultur

Da danskere ikke bryder sig om at spilde tid, er de ofte meget mere direkte. De kommer straks til sagen uden ret meget omsvøb.

Amerikanere oplever denne adfærd som hård eller endda uhøflig. Det bliver ikke bedre af, at danskere ikke giver mange positive tilbagemeldinger – de anser dem for at være unødvendige.

Hvorfor skal voksne professionelle medarbejdere roses for det arbejde, vi betaler dem for? Sådan tænker danskeren.

Forskel 3

Alt for mange er medtaget i email-korrespondancen

Endnu en forskel mellem ledelsesstilen i amerikansk forretningskultur og ledelsesstilen i dansk forretningskultur er vanen med at sende en kopi af mail-korrespondance til andre personer.

Medarbejdere i USA medtager ofte deres chefer i modtagerlisten, fordi cheferne har gjort det klart, at de gerne vil “følge med i, hvad der foregår”.

Danske chefer, derimod, bryder sig ikke om at modtage en kopi af en mail, hvis de ikke skal foretage sig noget specifikt med den. De foretrækker, at deres medarbejdere tager sig af sagen selv og udelukkende involverer dem, hvis det er nødvendigt.

Forskel 4

Chefens rolle i amerikansk forretningskultur vs dansk forretningskultur

I bogen beskriver Kay Xander Mellish endnu en forskel mellem amerikansk forretningskultur og dansk forretningskultur: chefen.

I USA skal en chef være magtfuld og vide alt: Han eller hun skal have fuld kontrol over alt, hvad vedkommendes autoritet berører. Vedkommende skal kende alt til produktet, ydelserne eller arbejdsprocesserne, og der skal holdes øje med alle medarbejderne for at sikre, at der ikke sker diskrimination eller mobning.

Sådan er danske chefer ikke. De overlader gerne kontrollen til individuelle medarbejdere alt efter ekspertise. De foretager mindre overvågning, men de kommer heller ikke med nær så megen inspiration og vejledning.

Danske medarbejdere oplever, at amerikanske chefer blander sig for meget

Danske medarbejdere har det fint med, at danske chefer holder afstand. De klager i stedet over, at amerikanske chefer “blander sig i alt”.

Det kan være svært for en amerikansk chef, som gennem hele karrieren har frygtet at blive sagsøgt, at holde afstand og lade det danske hold udrette, hvad det er uddannet til – men det er, hvad danskerne forventer.

Omvendt kan en dansk chef, som lader sine amerikanske medarbejdere klare alting selv, opleve, at der ikke bliver udrettet særlig meget – eller at det arbejde, der bliver leveret, ikke er det, chefen havde håbet på.