Som ved alle andre kulturer er der både kulturforskelle mellem Danmark og USA men også kulturligheder: Lighederne mellem vores kulturer finder vi f.eks. i vores frie, konkurrenceprægede markedsøkonomi, vores ry for at være med fremme inden for business og teknologisk innovation, og vores stærke tilknytning til vores forfatninger og idéer om ytringsfrihed. Når vi skal se på kulturforskelle mellem Danmark og USA inden for business, kan vi bl.a. slå ned på emner såsom hierarki og tillid, søgsmål, ambitioner, og medarbejderes rettigheder og arbejdsmoral.
Amerikanere og danskere sætter i lige grad pris på at opnå erhvervssucces, men der er vigtige forskelle mellem amerikansk forretningskultur og dansk forretningskultur. Den vigtigste forskel er den vægt, der lægges på tillid i dansk kultur og på danske arbejdspladser. Danmark er et lille land, hvor mange kender hinanden, og det er let for danskerne at opbygge tillid til hinanden. I forretningsverdenen betyder det mindre overvågning og mindre registrering. Amerikanere har brug for alle deres optegnelser i tilfælde af et søgsmål, men at sagsøge hinanden er meget mindre almindeligt i Danmark end i USA, så danskere i den private sektor ofrer mindre tid på at dokumentere deres aktiviteter.
Hvordan kan man som dansker opnår de bedste resultater, når man skal samarbejde med amerikanere eller gøre forretning med amerikanerne? Det handler blandt andet om at erkende, at vores direkte måde at kommunikere på kan opfattes forkert – og at det flade danske hierarki ofte ikke giver mening hos konkurrenceprægede amerikanere.
Kulturforskelle kan lægge hindringer i vejen for at få det bedste ud af samarbejdet, fortæller Kay Xander Mellish, som har for nylig udgav bogen ’Working with Americans: Tips for Danes’.